Archive for the ‘Skilsmisse’ Category

Det er den andens skyld

4 april, 2007

Netop hjemme efter en lang dag på kontoret. Foran mig ligger 5 dage uden børn, det er en svær omvæltning hver gang – og så ringer telefonen. Det er den ældste, som er gået hjemmefra i rasende humør efter et skænderi med sin mor. Han vil hentes og hjem til mig. Skal jeg nu sige “Nej gå hjem til din mor” eller skal jeg hente ham? Han lyder heldigvis desperat og så kan man jo ikke andet end at hente ham. Så jeg kører ud i natten og finder ham og vi tager en lille snak i bilen. Han er vildt oprørt. Jeg foreslår at vi kører hjem til mig og får en kop te inden jeg kører ham tilbage igen. Og det gør vi så.

Vel hjemme sender jeg en sms til hans mor der siger at han er hos mig og at jeg kører ham hjem om en times tid. Vi snakker og han fortæller om hvor urimeligt han føler sig behandlet og siger, at han er bange for sin mor når hun bliver gal. Så taler vi en del om hvad der skal til for at han kan tage den snak med sin mor.

Så ringer moren og er rasende på sønnen og beder mig om at beholde ham natten over, så kan de forsones i morgen, hun orker ikke at bruge mere energi på ham i aften. Og hun fortæller mig hvor urimeligt hun føler sig behandlet af drengen.

Hun lyder vildt urimelig, når jeg hører drengen fortælle. Og omvendt. Jeg kan godt forstå at mange skilsmisser ender i ufordragelighed mellem de voksne, for man skal da godt nok holde tungen lige i munden.

Basalt set synes jeg jo det er de voksnes opgave at have en god kommunikation med både hinanden og ungerne. Og at moren derfor har et problem, når det ikke lykkes at få en forståelse med knægten. Men for fanden jeg ved jo godt hvor pisseprovokerende han kan være – og at det trykker helt vildt på alle hendes fare-i-fllint-knapper.

Så jeg taler med ungen om hvordan han kan få taget den nødvendige diskussion med sin mor. Han lytter gerne og interesseret og diskuterer åbnet med mig. Men det er en hårfin balance, for jeg vil ikke sidde og “rotte mig sammen” med ham mod hans mor. Og jeg vil ikke have at det bliver opfatet sådan, hvilket er noget sværere – for han kan let opfatte det sådan. Og han kan let komme til at citere vores snak på en måde, så hans mor opfatter det sådan.

Nå, nu skal vi se fillm sammen. Dejligt 🙂

Reklamer

To liv efter skilsmissen

3 april, 2007

Det er nu seks måneder siden, vi fortalte det til ungerne. Tre måneder siden jeg flyttede hjemmefra – og næsten to måneder siden jeg fik mit nye sted – små 4 kilometer væk fra X’en sådan at ungerne kan cykle frem og tilbage (som om de gad det :-))

Ungerne har været fantastiske. Jeg havde ingen lyst overhovedet til at gå i gang med at gøre det elendige møghus til et sted at bo. Vidste bare, at jeg SKULLE gøre det til et hjem. Men ungerne gik til opgaven med en kæmpe entusiasme, og så var vi i gang. Dejlige, dejlige unger.

Der er stadig meget skidt der skal på plads og hverdagen er begyndt at melde sig. Jeg har ligesom to liv nu. Når ungerne er her er jeg far – og helt naturligt meget mere end jeg plejede. Og når de ikke er her er jeg singlefyr med mod på venner og naturligvis andre kvinder.

Ungerne er ikke parat til at far har en dame. Det er jeg ikke i tvivl om – hvilket bare understreger mit nye dobbeltliv.

Hermed er scenen sat. Jeg forestiller mig at dykke ned i mine dilemmaer stille og roligt. Forhåbentlig vil skriveprocessen gøre mig klogere. Og måske får jeg et godt råd eller et intelligent spørgsmål fra … nogen?